Visioner og mål

Vision
Vores vision er at vi vil give dig lidt ekstra, sammenlignet med de andre dagtilbud.


Mål
1. Kun 2 lukkedage om året
De fleste familier kan have svært ved altid at få ferie og arbejde til at passe ind i de almindelige ferieperioder. Vi har gjort det nemt at få det hele til at passe, hos os er der kun lukket 2 dage om året udover alm. Helligdage.

2. Et hyggeligt hjem
Bare fordi der er samlet mange børn på et sted, behøver det ikke at føles som en institution. Derfor har vi indrettet som et almindeligt hjem med sofaer, spisebord, børnesenge osv. På den måde skabes en privat atmosfære.

3. De rigtige personer
Børnepasning bliver tit til snak om økonomi, besparelser osv. Men hvad er det egentlig det handler om? At du og dit barn føler jer trygge ved at være sammen med os som personer. At være troværdige og engagerede er derfor nøgleord for os. Det er samtidig en selvfølge at vi arbejder professionelt med det pædagogiske felt.

Dit barn vil altid komme i et hus, hvor det kender både omgivelser og dele af personalet - dit barn skal derfor aldrig afleveres andre steder eller til personer det ikke kender.

4. Ro til udvikling
Vi har børn fra 6 mdr. alder optil 6 år. I den periode er dit barn igennem en enorm udvikling og vores erfaring er derfor at, især de helt små, har behov for nogle gange at være dem selv og have ro til at kunne udforske verdenen uden at blive kørt ned af en "undsluppen" scooter.